Det smukke og betagende område omkring den 12,3 km2 store Tissø er udlagt som vildtreservat pga. det omfattende fugleliv. Her er gode muligheder for at se bl.a. havørne, og ved Besøgscentret Fugledegård, der formidler Tissøs historie og de kendte vikingefund fra søen, findes et fugletårn til fri afbenyttelse.
Ved Tissø er der flere private skove, der er dog offentlig adgang til de fleste. Det er også i dette område, man finder Åmose-området, Danmarks største lavmose, med Store Åmose og Lille Åmose.

Havørne og andre fugle Nordeuropas største rovfugl, havørnen, er i Danmark en sjælden ynglefugl. Skarresø er et af de få steder i Danmark, der er blevet bosted for den store fugl, og man kan være heldig at observere ørnen ved Skarresø eller nabosøen Tissø, hvor den også jager af og til. Ved søerne findes desuden mange andre interessante fugle.
Put Danmark i lommenDer er 5 forskellige steder i
Naturpark Åmosen mulighed for at downloade gratis film til din mobiltelefon. Disse film lærer dig om naturen og kulturhistorien på en helt ny måde. Filmene viser både det, du kan se, og det, der ikke er så nemt at få øje på. Brug dem til at gå på opdagelse.
Filmene downloades ved formidlingsposterne ved Fugledegård og ved Maglebjerg. Ved at klikke på billedet her i højre side kan du læse mere om 'Put Danmark i lommen'.