Til forsiden
Vin på Røsnæs

Med 20.000 vinstokke er Dyrehøj Vingaard Danmarks største vingård. Røsnæs har ca. 100 timers mere solskin end landsgennemsnittet, hvilket gør Røsnæs til et af Danmarks absolut solrigeste steder. Dette er en af grundene til at Dyrehøj Vingaard har plantet 20.000 vinstokke og har startet vin-  og spisedrueproduktion.

Besøg Dyrehøj Vingaard



En tur til Røsnæs bør også inkludere en tur forbi Dyrehøj Vingaard. Her kan du få en rundvisning på vinmarkerne, se vinstokkene og smage på årets høst. De har flere gange i løbet af sommeren og efteråret 'åbent hus' - for dato og tidspunkt kontakt VisitKalundborg tlf. 5951 0915.

Der kan laves særlige aftaler for grupper - kontakt VisitKalundborg tlf. 5951 0915.



Dyrehøj Vingård vil producere en af Danmarks første vine efter "Amarone" metoden, det vil sige vin lavet på tørrede druer samt en mousserende ”Secco” fremstillet af Muscaris druen.

Målet er 40.000 flasker

Ambitionerne er at være blandt landets bedste og største vinproducenter. Anlægget af vingården begyndte i 2008, og målet er 40.000 flasker om året.

Vin- og Golf på Røsnæs, Kalundborg


Spil golf på den smukt beliggende Kalundborg golfbane og besøg bagefter Danmarks største vingaard - Dyrehøj Vingaard.
Frokost, golffee, rundvisning og vinsmagning - Pris kun 425 pr. pers.
VisitKalundborg Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg Tlf. +45 59 51 09 15 KONTAKT